En enhed af kvindelige specialstyrker i den pakistanske hær. (Foto: Laura Riis)
The
Storyteller
Pact
Historier er det, der binder menneskeheden sammen. Det er gennem dem, vi forstår verden og skaber forbindelse til alting. Historier kan bruges til at oplyse eller til at undertrykke. Vi lever i en tid, hvor de værktøjer, der er skabt til at dele historier, stille og roligt er blevet vendt mod os, og vores menneskelige historier er blevet kapret. Algoritmer belønner frygt frem for nysgerrighed, støj frem for stilhed, overflade frem for perspektiv. Resultatet er et medielandskab, der bevæger sig hurtigere og betyder mindre. Det er på tide, at verdens dokumentarfortællere slår tilbage. Slut dig til os ved at forpligte dig til denne pagt:
I. Vis din sjæl, ikke dit ego. Del dine synspunkter, dine tvivl, dine udfordringer og det, du har lært. Vis, hvad det virkelig vil sige at være menneske. Lad være med at reducere dig selv til en kliché for at få opmærksomhed.
II. Tag det roligt, modstå fristelsen til at scrolle videre. Hold fast i historien. Dybde tager tid. Giv den tid. Modstå trangen til det hurtige og overfladiske. Nogle af de vigtigste ting i verden udvikler sig langsomt. Det kan du også.
III. Vær en frygtløs opdagelsesrejsende, undgå tryghed. Accepter ikke de stereotyper og frygt, der skiller os ad. Søg at forstå og se mennesket. Giv et retvisende billede af mennesker. Find visioner, løsninger og håb.
IV. Sæt spørgsmålstegn ved fortællingerne, nægt at adlyde. Sæt spørgsmålstegn ved den første fortælling, du støder på. Enhver fortælling har sine rødder. Sandheden ligger altid et lag dybere. Afslør de falske fortællinger, og skab nye.
V. Voks sammen, ikke alene. Del din viden. Vær generøs med dit håndværk. Husk at give andre æren og respekter ophavsretten. Giv ærlig feedback, og modtag den med åbenhed. De historiefortællere, der omgiver dig, er dit community, ikke din konkurrence.
Vi forpligter os til aftalen. Ikke som en regel, men som et løfte til det community nu er en del af.